Flere varme hænder

Indlæg i Nordjyske den 23. oktober 2021 skrevet af Jes Lunde, Spidskandidat for Det Radikale Venstre i Aalborg ved Kommunalvalget 2021, fhv. kommunaldirektør og MF. Kærsgårdvej 6, 9240 Nibe. Mail: Jeslunde@gmail.com.

Flere varme hænder er efterspurgt overalt i ældreplejen og børnepasningen. Social- og sundhedspersonalet har et urimeligt stressende arbejde, og de oplever alt for tit, at de ikke kan nå at levere det visterede. De har valgt faget for at hjælpe, og de oplever at glæden ved dagligt at hjælpe giver et godt liv. Men det er til gengæld hårdt, når de ikke kan hjælpe alt det, de gerne ville. I børnehaver og vuggestuer har personalet den samme oplevelse. De står igen og igen i situationer med uholdbar bemandingen. Børn, der ikke kan få den omsorg, de har brug for.

Kommunerne bliver af staten holdt i en stram snor, der hedder serviceramme. Overskrides den, vanker der bøder. Så der er en klar grænse for, hvor mange penge kommunen kan give ud. Derfor og kun derfor får plejeområdet og børnepasningen ikke et løft i budgetforliget for 2022. Radikale så hellere end gerne flere ansatte i plejen og i børnepasningen. Men det er ikke nemt at finde flertal for de besparelser, der 1 til 1 er nødvendige for at kunne bruge flere penge.

Derfor ligger det lige for at kigge efter andre muligheder.

FOA i Nordjylland vurderer, at deres medlemmer i gennemsnit bruger en time om dagen på papirarbejde. BUPL i Nordjylland, vurderer, at det for deres medlemmer er 20-25% af arbejdstiden, der går med papir.

Det er en alt for stor en del af tiden, og det går fra tiden der kan bruges direkte over for børn og ældre. Jeg vil derfor gerne helt konkret foreslå, at det nyvalgte byråd til januar vedtager, at alle regler og skemaer, der ikke er lovpligtige, sløjfes. Kun de regler, der har en helt særlig god begrundelse, kan vende tilbage – og kun med godkendelse fra forvaltningens direktør.

Hvor stort er potentialet så? FOA kender til tidligere undersøgelser, der har vist, at et godt stykke over halvdelen af de regler og skemaer, der tager personalets tid, var nogle kommunen selv havde besluttet. BUPL vurderer helt tilsvarende, at det også på deress område er over halvdelen, der er kommunalt besluttet.

Beslutningerne om regler og skemaer er selvfølgelig altid taget med gode hensigter. For eksempel er der en regel om, at børn, der er visiterede til særlig støtte, skal genvisiteres hvert halve år. Det er fagsprog for, at der skal foretages en ny vurdering og træffes beslutning om, hvorvidt støtten skal fortsætte. Det går der en hulens masse tid med, fordi forholdene skal dokumenteres grundigt skriftligt, og fordi der skal holdes møder, netværksmøder m.v., inden der træffes en ny beslutning. Spørgsmålet er her, om ressourceforbruget står mål med det, der opnås?

Det svarer lidt til, at jeg bygger et nyt hus og bruger 100.000 kr. på at ansætte en rådgiver, der skal forhandle prisen på materialer ned. Han finder besparelser på 25.000 kr., og jeg har lavet en dårlig investering.

Det er lidt på samme måde med den megen dokumentation i det offentlige. Formålet er fint. Men mange gange kan der opnås større gevinst ved at bruge tiden på kerneopgaven – direkte over for børn og ældre.

På de valgmøder, jeg har været til indtil nu, har der været stor opbakning fra personalet til at prioritere kerneopgaven. Det er jo derfor, de har valgt faget. De ønsker at løse opgaverne direkte over for borgerne med høj kvalitet.

Misforstå mig ikke. Vi skal selvfølgelig stadigt holde styr på økonomien. Vi skal overholde lovbestemte regler. Men derudover tror jeg der er en betydelig gevinst i at få luget ud i papirerne. Det må jo i praksis komme an på en prøve, hvor meget tid, der kan spares. Men potentialet er stort, hvis man lytter til fagforeningernes vurdering.

Sikkert er det, at jeg synes at hver en krone skal gå til varme hænder – direkte i plejen og børnepasningen – og til efteruddannelse efter helt lokal beslutning.

Hvis fagforeningerne har ret i deres vurdering, så vil der være et mærkbart løft på vej. Det håber jeg!